RECENT DEVELOPMENT OF THE SETTLEMENT SYSTEMS OF ADVANCED MARKET ECONOMY COUNTRIES

Abstract

Illeris, Sv.: Recent Development of the Settlement Systems of Advanced Market Economy Countries. Geografisk Tidskrift 78: 49–56. Copenhagen, June 1, 1979.

In many countries of Western Europe and Anglo-America as well as in Japan, a shift in the distribution of population and economic activities from the higher to the lower levels of the settlement systems has taken place since 1970. Data on this shift are presented, and possible explanations discussed.

RESUME

I artiklen fremlægges data om den forskydning af vækstens placering fra store til mellemstore og små byer, der siden 1970 er sket i Vesteuropa, Angloamerika og Japan. Dette brud med den hidtidige koncentration var ikke forudset og kan vanskeligt forklares gennem de eksisterende teorier om befolknings- og erhvervsfordeling, det forsøges derfor at fremlægge tænkelige forklaringer.

I figur 1 og 2 samt tabel 1 og 2 fremlægges eksempler på forskydningerne i befolkningsfordelingen. Det konkluderes at forskydningerne, trods forskelle fra land til land, er veldokumenterede og beror på ændringer i vandringsmønsteret. Endvidere at små bebyggelser nu vokser både inden for pendlingsafstand fra større byer (intra-regional decentralisering) og langt fra større byer (inter-regional decentralisering). Og at forskydningerne er konstateret både i år med højkonjunktur og arbejdsløshedsår.

I tabel 3–5 belyses erhvervsfordelingen med tal fra Danmark. I 70'erne har industribeskæftigelsen—nu også i højlensbrancher—forskudt sig fra store til små byer. Offentlig service har ekspanderet mere i små end i store byer. Tilbagegangen i landbrugsbeskæftigelsen er aftagende, hvilket medvirker til at stabilisere de små bebyggelser. Kun i privat service synes der stadig at foregå en koncentration.

En diskussion om årsagerne til denne konstaterede udvikling er blomstret op i Amerika og inden for internationale forskningsorganisationer. Figur 3 giver et overblik over de faktorer der kan forklare ændringerne.

Industriens forskydning kunne bl.a. skyldes det offentliges egnsudviklingspolitik, men ikke alle lande har fort en sådan. Endvidere at stordriftsfordelene i virksomhederne kunne vaere aftagende. Fly, data-transmission m.v. kan have formindsket kontaktafhængige virksomheders fordele ved at være lokaliseret i en storby. Endelig synes arbejdskraften i småbyer at være mere stabil end i storbyer, dvs. at husstandenes bosætningsvalg også får indflydelse på erhvervslokaliseringen.

Serviceudviklingen afhænger ikke blot af befolkningsunder- lagets placering, men også af selvstændige faktorer. Den decen- traliserede vaskst inden for den offentlige sektor skyldes bl.a. bestræbelser på at gøre adgangen til service mere ligelig. Den koncentration inden for bl.a. folkeskoler og sygehuse, der skyldtes ønsket om bedre og mere specialiserede ydelser, er stilnet af, mens interessen for det interne sociale miljø er stigende. Endelig vokser den lokale service som helhed mere end den overordnede service.

Decentraliseringen af befolkningen antages i interregional sammenhæng først og fremmest at skyldes arbejdspladsernes decentralisering. Inden for de enkelte pendlingsoplande kommer yderligere faktorer til.

Det stigende antal pensionisthusstande er uafhængige af arbejdspladsernes lokalisering, og familier med to udearbejdende medlemmer kan også vasre tilbøjelige til at lægge mindre vasgt herpå. Privatbilens udbredelse har også losnet behovet for at bo nær arbejdet. Fysisk planlægning, beskatningsforskelle, jordpolitik kan påvirke bosætningsvalget, men her er store forskelle fra land til land. Billigere gründe siges ofte at være afgørende for decentraliseringen, men grundprisforskellene er aftagende. Der må derfor også ske forskydninger på efterspørgselssiden, og der kan her være tale om såvel præferenceændringer som forbedrede levevilkår i småbyer og forringet miljo i storbyer.

Der er endnu kun foretaget få forsøg på at klargøre disse faktorers indbyrdes vægt og sammenhæng i den almindelige samfundsudvikling, og det er ikke muligt præcist at forudsige bymønstrets fremtidige udvikling. Nogen tilbagevenden til tendenserne fra før 1970 er der dog ingen grund til at forvente.