THE RECENT AMALGAMATION OF AGRICULTURAL HOLDINGS

Abstract

Kampp, Aa.H. 1979: The Recent Amalgamation of Agricultural Holdings. Geografisk Tidsskrift 78: 57–60 København, June 1, 1979.

After the splitting-up period in the first half of this century a period of amalgamation is going on in Denmark. Joint operation is shown for two territories, Borre parish in Møn and the small island of Nyord by comparing maps from 1940 and 1978.

RESUME

Efter udstykningsepoken i første halvdel af dette århundrede er en sammenlægningsperiode nu i fuld gang i Danmark. Fig. 1 og 2 skal illustrere nedgangen i antallet af bedriftsenheder fra 1940 (godt 200.000) til 1977 (127.000).

Fra Møn kommunekontor blev indforskrevet en matrikelliste over ejere af landbrugsjord i Borre sogn 1978, hvorefter der på et nutidigt matrikelkort blev tegnet et kort over ejerne, som derefter blev ændret til et kort over driftsmæssige enheder uden hensyn til ejerforhold og matrikulær registrering, altså ejere og/eller forpagtere af hver enkelt jordlod.

Engene var sä vigtige den gang, da »engen fødte ageren«, at hver mand ved udskiftningen fik sin engpart. Disse er ikke på nogen af kortene henført til hovedlodden, men deres antal og afgrænsning er anført på kortene, og ved sammenligning mellem disse fremgår det, i hvor høj grad sammenlægning har berørt engene, fordi husdyrholdet ikke længere var en forudsætning for landbrug og kvægholdere derfor købte eller forpagtede engparter fra de kvæglose landbrug.

Omkring 1800 havde Borre sogn 124 ejendomme; i 1940 var antallet af små og store ejendomme 168, medens antallet af dyrkningsenheder i 1978 kun var på 92 ialt.

En punkteret linie med pil i enderne betyder, at de pägasldende agerstykker dyrkes af samme person, A-A og B-B-B har samme betydning. Derudover er der som nævnt eng- og mosearealer, som ikke er markeret på samme måde, men kun inddelt i lodder, svarende til hver enkelt ejer (dyrker). En cirkel betyder, at arealet er i samdrift med et eller fiere arealer uden for sognet,

I 1978 var der i alt 1861.7 ha dyrket jord i sognet, dvs. at gennemsnitsstorrelsen var 20.2 ha, når der udelukkende tages hensyn til arealerne i sognet, mod 11.1 ha i 1940.

Ved auktionen over det mønske krongods i 1769 købte Nyords 20 gårdmænd øen (der var ingen husmænd). De udskiftede i 1809 jorden med 10 tdr.ld. agerjord (ca. 5.5 ha) til hver. I 1880'erne blev det relativi store engareal øst for byen udskiftet med 35 tdr.ld. (knap 20 ha) til hver.

I 1940 var der ikke sket anden ændring af agerjordens fordeling, end at ejeren af gård nr. 9 havde købt jorden fra gård nr. 20 (fig. 5). Øen var således ganske uberørt af udstyknings- perioden. 1 1978 var der foruden nr. 9 endnu 2, hvis areal ikke var ændret siden 1940; derimod havde fem andre bønder købt eller forpagtet en eller fiere gårdes arealer, således som det er antydet med bogstaverne A, B, C, D og E på fig. 6.