THE FIRST WORLD WAR AND THE REGULATORY STATE

Abstract

It is well-established in various strands of historiography that the First World War was a formative phase in the evolution of the modern state. This article deals with the Danish case, in which the politics of neutrality made a previously unseen kind of economic regulation necessary. This led to a heated debate about the functions and role of the state, especially its role in economic life. On the one hand, the Social Liberals in government saw the great potential of economic regulations, and their experiences during the war confirmed their beliefs in the importance of a strong state in dealing with the problems of capitalism; on the other, liberals and conservatives began to voice strong criticism of this slide towards stronger state control. Hence different visions of the role of the state came to be the dividing line between Left and Right, and the ideologies of the liberal and conservative Right were redefined in direct opposition to socialism and economic regulation.

Keywords:

• modern state
• economic regulation
• First World War

Disclosure statement

No potential conflict of interest was reported by the author.

Notes

1. Taylor, English History, 1914-1945, preface.

2. Winter, ‘Introduction to Volume II’, 2.

3. Leonhard, Die Büchse der Pandora, 1007–9.

4. For the French case, see Godfrey, Capitalism at War. For ideas about the state in the postwar period, see, for German examples, Tim B. Müller, Nach dem Ersten Weltkrieg.

5. For a recent example, see Sørensen, Den store krig, 294ff.

6. See e.g. Petersen et al. Dansk velfærdshistorie.

7. E.g. Thomsen, Reguleringspolitikken i Danmark; Annette Østergaard Schultz, I én og samme båd; Jørgensen, Studier i samspillet mellem stat og erhvervsliv under 1. verdenskrig.

8. For an introduction to conceptual history, see Koselleck, Vergangene Zukunft, 107–29. See also Bödeker, ‘Reflexionen über Begriffsgeschichte als Methode’, 73–121.

9. For methodological considerations concerning the study of ‘rhetorical redefinitions’ in relation to the history of concepts, see Skinner, ‘Retrospect’, 175–87.

10. Kaarsted, Ove Rode som indenrigsminister, is the classic analysis of the Social Liberals. For the ideas and politics of the Danish Social Democrats, see Bryld, Den demokratiske socialismes gennembrudsår.

11. Foss, ‘Krigen og de danske Erhverv’, 233: ‘De neutrale Lande, der grænser til Centralmagterne, Schweiz, Holland og Danmark, er jo i særlig Grad vanskeligt stillede, fordi de danner en Hindring for Gennemførelsen af den Afspæring og Blokade, som er en Del af de Allieredes System. Saaledes som Forholdene har udviklet sig, er det naturligt, at de Allierede med lige saa stor Misfornøjelse ser paa vor Vareudveksling med Tyskland og Østrig, som disse Magter er misfornøjede med vor Vareudveksling med de Alliered. Men kun saa længe, som disse Vareudvekslinger kan opretholdes til begge Sider, kan vi forvente at blive holdt udenfor de store Vanskeligheder’.

12. Cf. Andersen and Jacobsen, Foss.

13. Andersen, ‘Velfærdsmoral og solidaritet’, 149–72.

14. Rode’s own expression in a parliamentary debate during the war. Rigsdagstidende, Folketingets Forhandlinger 1916-1917, 855.

15. Cf. Freeden, ‘Social Liberalism’. For the Danish case, see Andersen, ‘Velfærdsmoral og solidaritet’.

16. Program for Det Radikale Venstre: ‘den økonomiske Frigørelse er det første og største af Demokratiets Bud’.

17. E.g. Kaarsted, Ove Rode som indenrigsminister, 143ff.

18. Rigsdagstidende, 852: ‘Den Kamp som Statsmagten fører i disse Aar for at regulere Priser og Forsyninger, for at bekæmpe den uberettigede Profit, vil forhaabentlig som enhver Kamp styrke Kræfterne, den vil forhaabentlig styrke Statsmagtens Kræfter ogsaa i Fremtiden’.

19. Ibid., 853: ‘Jeg kan ikke tænke mig andet, end at Statsmagten vil hente Lære af, hvad man i saa Henseende i disse Aar har set, og at Kontrol med Monopolernes Pris eller Overtagelse af Monopolerne, hvis det er nødvendigt, er et af de Spørgsmaal, som først og fremmest vil melde sig efter Krigen for dansk Lovgivningsmagt […] Hvis man tror, at de Erfaringer, der i saa Henseende er indhøstede, kan forsvinde sporløst efter Krigen, og at de Bestræbelser, som af Statsmagten er udfoldede, vil blive lagt i Skuffen og Nøglen drejet om, saa tager man Fejl’.

20. Ibid., 854.

21. Ragnarok (Old Norse: Ragnarök) was the apocalyptic destruction of the world in a flood. There were two survivors who lived in a kind of paradise called Gimle (Old Norse: Gimlé) to create a new race of man.

22. Rigsdagstidende, 855: ‘det er rigtigt, at ingen ved, hvad der kommer efter Ragnarok. Men de gamle Nordboere troede nu, at efter Ragnarok kommer Gimle. Lad os ogsaa tro derpaa’.

23. Jörn Leonhard is currently working on this topic from a comparative and global perspective.

24. Rode, ‘Krigen og dens Lære’, 20: ‘At bringe Orden og Fremgang i det sociale Arbejde er en Nutidsopgave for radikale Partier. Det tilkommer Ungdommen at føre Arbejdet videre – hen til det nye Samfund, der afløser Kapitalismens, Klerikalismens og Militarismens Tid – Pengetvangens, Trostvangens og Vaabentvangens Tid – med en ny Tid for Fællesskab, Samvirken, Frihed og Fred’.

25. E.g. Rode, ‘Den økonomiske Politiks Organisation’, 141–66.

26. E.g. Bang, Den socialistiske Fremtidsstat.

27. For different Nordic examples, see the chapters Kurunmäki and Strang, The Rhetorics of Nordic Democracy. For Danish examples in the 1910s and 1920s, see Nevers, ‘Reformism and Nordic Democracy’.

28. Rigsdagstidende, Folketingets Forhandlinger 1916-1917, 855.

29. Pedersen, Landbrugsraadet som erhvervspolitisk toporgan, 26ff.

30. Nevers, ‘Landbrugsleder og liberalist’.

31. Nevers ‘The Rise of Danish Agrarian Liberalism’.

32. Thomsen, Industri, stat og samfund, 133ff.

33. Andersen and Jacobsen, Foss, 208ff.

34. Pedersen, Landbrugsraadet som erhvervspolitisk toporgan, 51ff.

35. Nevers, ‘Industrirådet og den store verden’.

36. Cited in Andersen and Jacobsen, Foss, 269–70: ‘At Staten griber regulerende ind, er vi alle enige om er rigtigt under saadanne Forhold, men hvad vi ikke finder rigtigt er, at man kaster det private Initiativ til side og siger: Vi, Staten, Embedsmænd og Politikere o.s.v. skal nok erstatte Erhvervene, thi gør man det, gaar det ganske galt’.

37. ‘Staten og Erhvervslivet’, 244: ‘Hr. Rode er betydelig paavirket af Udviklingen i Tyskland, og under denne Paavirkning er han endog naaet til at profetere nye Former for Organisering af det økonomiske Liv – ikke blot som Nødforholdsregel under Krigen, men også for Tiden efter denne, hvor Statsmagternes alvise Indgriben skal tøjle og afløse det private Initiativ’.

38. Andersen and Jacobsen, Foss, 273: ‘De to systemer, som i denne Sammenhæng brydes, er to ganske andre Systemer, nemlig Statsstyre af Erhvervet og Erhvervenes Selvstyre’.

39. Cf. Kaarsted, Ove Rode som indenrigsminister, 155.

40. Fink, Storindustri eller middelstand.

41. Skov, Konservatisme i mellemkrigstiden.

42. Foss, ‘Det internationale socialpolitiske Arbejde’, 206.

43. Ibid., 205: ‘Det økonomiske Grundlag for vor Civilisation og for den moderne Verdenskultur er fremgaaet af Arbejdsdeling og den deraf følgende Vareudveksling’.

44. Ibid., 205: ‘Den ene Vej er gennem den frie Konkurrence, den anden gennem Lovgivning og Forordninger’.

45. Foss, ‘Socialpolitiske Reformer’, 247: ‘Som Syndflod og Orkan har Verdenskrigen tumlet med Folkene og deres Skæbne, Millioner af Mennesker er dræbt eller har faaet varig Sygdom, utallige har lidt Sorg og Nød. Endnu føres der Krige, over store Landstrækninger raser Borgerkrig og Revolution […] I denne Uro, i denne Tid, da mange fatalistisk tror, at Omvæltningerne vil komme, er det godt at have et roligt Sind […] Og ud fra dette Sind bør vi tage Stilling til de sociale Reformkrav, som er avlet af politiske Theorier og Tidens Uro’.

46. Ibid., 247: ‘De har ikke Lov til at være passive, men maa bruge deres Erfaringer og Viden til at stille Problemerne i det rette Lys’.

47. Nevers, ‘Landbrugsleder og liberalist’, 67: ‘Spørgsmaalet foreligger enkelt og klart: Ønsker Vælgerne, at Landets Borgere, Bønder og Arbejdere skal virke i økonomisk Frihed og hver især under fuldt økonomisk ansvar, eller foretrækker de det socialdemokratiske Tvangsstyre med en Statsforsorg og en Statsregulering, der omfatter alt og alle’.

48. Nygaard, ‘Dansk Liberalisme’.

49. For further elaboration, see Nevers and Olsen, ‘Liberalism and the Welfare State’, 246–9.

50. Christensen, Venstres Historie i korteste Træk, 52: ‘I Kampen mellem den liberale og den socialistiske Samfundsopfattelse vil det være af allerstørste Betydning, at Venstre er stærkt’.

51. Venstres Valgbog 1925-26: ‘Skillelinien i Politik gaar mellem Liberalismen (Venstre) og Socialismen (Socialdemokratiet)’.

52. Christensen, Liberalismen i Danmark.

53. Venstre’s manifesto of 1924: ‘Vi kræver Aandsfriheden, Arbejdsfriheden, Næringsfriheden og Erhvervsfriheden sikret mod alle Forsøg paa Undertrykkelse gennem Stats- og Organisationstvang’.

54. See Nevers and Olsen, ‘Liberalism and the Welfare State’.

55. See, for instance, Sparrow, Warfare State. For the Danish case, see Petersen and Sørensen, ‘From Military State to Welfare State’.

56. See Boje and Kallestrup, Marked, erhvervsliv og stat, 59ff.

Additional information

Notes on contributors

Jeppe Nevers

Jeppe Nevers, PhD, is professor of modern history at the University of Southern Denmark. He did his doctoral work on the history of Danish democracy, and his subsequent project was on languages of industry and productivity in the age of industrialization. He has also written on a range of other topics, and is currently working on transformations of capitalism since the early 20th century. Trained as a historian at the University of Southern Denmark, he has been a visitor at the University of Freiburg, at Harvard University, and at the University of Oxford, as well as participating in several international research projects. Address: Department of History, University of Southern Denmark, Campusvej 55, 5230 Odense M, Denmark. [email: [email protected]]