Fra anomi til anerkendelse—om den øgede fokusering på depressioner og stigningen i forbruget af antidepressiva

Abstract

Der argumenteres for at det kan betaie sig at tage Durkheims antagelse alvorligt, nemlig at samfundets mentale tilstand afhænger af dets evne til normativ integration. Hvor Durkheim betegnede sin samtid som anomisk på grund af den permanente konkurrence og de voldsomme økonomiske udsving, påpeges det her at nutidens neo-liberale økonomiske idé resulterer i en forøget fokusering på depression og en stigning i forbruget af antidepressiva. Dette vises ved hjælp af Alain Ehrenberg der analyserer det normative indhold i depression og antidepressiva og Christophe Dejours der knytter den neo-liberale ide til et begreb om lidelse på grund af manglende anerkendelse. Durkheim er blevet kritiseret for ikke at kunne levere et normativt alternativ til sin samtidsdiagnose som kunne være med til at afvikle den anomiske tilstand, og nærværende artikel vil derfor forsøge at pege på Axel Honneths socialfilosofiske alternativ der på én gang kan være med til at forklare fokuseringen på depression og agere som filosofisk terapi. Dette gøres ved at pege på manglen på anerkendelse som en mulig forklaring, ligesom tilstedeværelsen af anerkendelse i sig selv kan udgøre et alternativ.