Abstract
Socialkonstruktivismen er ét af de heftigst debatterede og omdiskuterede perspektiver, især i nutidens sociologi, men også inden for samfundsvidenskaberne generelt. Samtidig med at kritikker konstant fremføres imod den, sidder socialkonstruktivismen samtidig på førersædet når det kommer til diskussioner og definitioner af epistemologisk eller ontologisk karakter. De fleste angreb på socialkonstruktivismen forekommer fejlagtige, ikke fordi de mangler begrundelse, hvilket de gerne har. Men fordi begrebet om socialkonstruktivisme på grund af sin voldsomme fremvækst i samfundsvidenskaberne er blevet en forvrænget og notorisk tvetydig samlebetegnelse for en række forskellige perspektiver. Terminologisk anarki og begrebslig forvirring har betydet, at næsten alt i dag kan gælde som en social konstruktion, hvilket er en såvel farlig som direkte fejlagtig udvikling. Artiklen forsøger at “sociologisere” socialkonstruktivismen ved at bruge to konkrete forskningsområder som eksempler, nemlig seksualitet og død.