At globalisere Deleuze og Guattari

Abstract

Artiklen tager udgangspunkt i en grundig læsning af Robert Brenners “The Economies of Global Turbulence”, udgivet i New Left Review-serien, 1998. I forlængelse af denne rejses spørgsmålet, hvorfor revolutionen ikke allerede har fundet sted, givet at det er almindeligt anerkendt, at tingene ikke kan forblive, som de er. Robert Brenner beskriver den hjælpeløshed, som neoliberale økonomer er fanget i, når de prøver at gøre rede for de økonomiske verdenskriser; en hjælpeløshed, der skyldes den grundlæggende, neoliberale tvangstanke, at det altid er arbejdstagersidens løntryk (lønkrav), der har skylden for ulykkerne. I realiteten er det, ifølge Brenner, konkurrencen inden for den globale kapitalisme, der bærer skylden. Dels resulterer den i overkapacitet og overproduktion, dels ejer systemet ikke tilstrækkeligt med selvstyrende kraft til at undgå de tilbagevendende kriser. Mens Brenners analyse ikke så meget angår de sociale implikationer af disse regulariteter, forfølger denne artikel så at sige Brenners ‘virtuelle’ filosofiske pointe: at selve den økonomiske teori i realiteten er ubrugelig på grund af det kapitalistiske systems uplanlagte, ukoordinerede og skånselsløst kompe-titive funktionsmåde. Markedets ‘mørke kraft’ eller ‘usynlige onde hånd’ må sættes anderledes på begreb, hvilket foreslås gjort med Deleuze og Guattaris begreb om begær, snarere end med Freud og idéen om dødsdriften. Mangel er produceret aktivt af antiproduktionens institutioner, staten og politiet—sammen med den produktion af dumhed, som er nødvendig for at fastholde kunderne på markedet. Empire er ganske vist et nødvendigt indlæg i denne debat, men Hardt og Negris nærmest kvasi-religiøse ‘tro’ på multituden får dem til at snuble over en revolution, som faktisk ikke har rundet sted, hvorfor der afsluttende argumenteres for, at vi bør teoretisere revolutionen uden noget program overhovedet.