Abstract
Selv om vi i de senere år fra mange sider har fået at vide, at de neuroleptisk aktive forbindelser adskiller sig fra hinanden ikke blot med hensyn til dosering, men også med hensyn til virkemåde og indikationsområde, således som her i Skandinavien blandt andet Lingjœrde (1966) så instruktivt har gjort rede for i sin bog om psykofarmaka, synes der adskillige steder — i hvert fald her til lands-at råde en ikke ringe usikkerhed med hensyn til den mere differentierede anvendelse af de til rådighed stående præparater.