Abstract
This is the first local study of the linkage between export demand for deciduous fruit and South African deciduous fruit farm incomes and land prices. Export demand is expected to affect land prices through the derived demand relationship and capitalization formula. By analyzing the relative role of export demand, the study extends past research by van Wyk (1967), Behrmann and Collett (1970), Nieuwoudt (1980), Janse van Rensburg (1983) and Kassier (1985) which showed a close relationship between land prices and expected returns to farming. Ordinary Least Squares analysis of real annual farm income and land price data for the major apple producing area of Elgin in the Cape Province during 1972—1992 supported a priori expectations of the linkage between export demand, farm income, and land prices. Lagged net revenue (total revenue less marketing costs) per hectare and lagged farmland prices per hectare had positive effects on land prices, while land prices were negatively related to lagged interest rates. When lagged net revenue per hectare was s lit into net export realisation revenue, net domestic realisation revenue and processing revenue, all three variables impacted positively on land prices, but only the export coefficient was statistically significant. These results imply that investor expectations about future net export revenue and interest rates, seem to drive farm land prices. Export enhancing policies to establish stable long-term export markets must account for the impact of macroeconomic linkages and global market forces on farm incomes and farm assets. Persistently high future local inflation rates could maintain downward pressure on the Rand exchange rate. Coupled with real income growth (increased demand) in developed countries, this will increase export revenues and land prices over time. New entrants will thus find it increasingly difficult to acquire farm land to produce for export markets.
Uittreksel
Hierdie ondersoek is die eerste plaaslie studie oor die skakels tussen sagtevrugteuitvocrvraag en Suid-Afrikaanse sagtevrugte boerderyinkomste en—grondpryse. Die verwagting is dat uitvoervraag grondpryse deur die afgeleide-vraag-verhouding en kapitalisasieformule sal beinvloed. Deur die relatiewe rol van uitvoervraag te ontleed, gaan die studie verder as navorsing deur Van Wyk (1967), Behrmann en Collett (1970), Nieuwoudt (1980), Jansevan Rensburg(1984) en Kassier (1985). wat 'n noue verwantskap aangetoon het tussen grondpryse en venvagte rendemente op boerdery. Kleinste-kwadrateontleding van reële boerderyinkomste- en grondprysdata vir die hoof-appelproduserende Elgin-gebied in die Kaapprovinsie gedurende 1972—1992, het a priori-verwagtinge oor die skakel tussen uitvoervraag, boerderyinkomste en grondpryse bevestig. Vertraagde netto inkomste (totale inkomste minus bemarkingskoste) per hektaar en vertraagde landbougrondpryse per hektaar het 'n positiewe uitwerking op grondpryse gehad, tenvyl daar 'n negatiewe verhouding tussen grondpryse en vertraagde rentekoerse was. Toe vertraagde netto inkomste per hektaar onderverdeel is in netto uitvoerrealisasiewaarde, netto binnelandse realisasie-inkomste en verwerkingsinkomste, het al drie veranderlikes 'n positiewe uitwerking op grondpryse gehad. maar slegs die uitvoerkoëffisiënt was statisties beduidend. Hierdie resultate impliseer dat dit lyk asof landbougrondpryse deur beleggerverwagtinge oor toekomstige netto uitvoer en rentekoerse gedryf word. Uitvoerverhogingsbeleide om stabiele langtermynuitvoermarkte daar te stel, moet verantwoordelik wees vir die impak van makro-ekonomiese verwantskappe en wêreldwye markkragte op boerdery- inkomste en boerderybates. Gepaard met 'n groei in reële inkomste (groter vraag) in ontwikkelde lande, sal dit uitvoerinkomste en grondpryse mettertyd opstoot. Nuwe toetreders sal dit dus toenemend moeilik vind om plaasgrond te bekom om vir uitvoer- markte te produseer.