Liberalization of Divorce

Abstract

Between 1909 and 1929, marriage laws were thoroughly reformed in all the Nordic countries. In 1909, Norway passed a liberal divorce act, representing the earliest formalization of the liberal divorce practice that had been prevalent through dispensations since 1790. The Norwegian law, based on a no-fault principle, provided the basis for the Nordic reform, which was liberal not only with regard to the possibilities of obtaining divorce but also to the judicial consequences of divorce. As a rule, the matrimonial property was to be distributed equally between the two spouses.

In Denmark, the reform seems to have been politically uncontroversial, though some debates did take place, and both the Women’s Movement and the Church accepted divorce with a degree of reluctance. This article focuses on ambivalences concerning divorce in the legislative process in the first three decades of the 20th century.

Keywords:

• divorce
• Nordic marriage laws
• equality
• the Women’s Movement
• the Church
• Denmark

Acknowledgements

This article is based on the results of a Nordic research project ‘Marriage in the Northern Countries from a European Perspective – Modernization and the Construction of Gender’, which includes national and comparative analyses of the early 20th-century legal developments in Denmark, Finland, Norway, and Sweden, as well as an investigation of the Nordic collaboration in relation to matrimonial marriage law. Participants: Kari Melby, Anu Pylkkänen, Bente Rosenbeck, and Christina Carlsson Wetterberg. Thanks to David Bradley, Annette Kronborg, Yvonne Mørck, and Anna-Birte Ravn for comments. This article is dedicated to my dear colleague Anu Pylkkänen, Finnish legal historian, who died in 2013.

Disclosure statement

No potential conflict of interest was reported by the author.

Sources

Archives

• Familieretskommissionens arkiv. Rigsarkivet København.

Laws, reports, etc.

• Beretning fra det 2. Nordiske Kvindesagsmøde i København den 10.-11. Juni. Indbudt af Dansk Kvindesamfund. København, 1914.

• Betænkning over Udkast til Lovforslag om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning. Afgivet d. 28 Oktober 1921 af det Kirkelige Udvalg. In Beretning fra det i Henhold til Lov af 10. September 1920 nedsatte Udvalg for Kirkelige Anligggender, 181-189. København, 1922.

• Udkast til Lov om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning. Med tilhørende bemærkninger. Udarbejdet af den ved kgl. Resolutioner af 25. Juli 1910 og 19. Juni nedsatte kommission. København, 1913.

• Udkast til Lov om Ægteskabets Retsvirkninger. København, 1918.

• Beretning fra det i Henhold til Lov af 10. September 1920 nedsatte Udvalg for Kirkelige Anligggender. København, 1922.

• Lov om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni. København: Schultz, 1922.

• Lov om Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts. København: Schultz, 1925.

• Lov om Umyndighed og Værgemål af 30. Juni. København: Schultz, 1922.

• ’Vielse og skilsmisser- skilsmisseprocent’. Nyt, Nr. 139, 18. marts 2013. Rettet 7. marts 2014. Udgivet af Danmarks Statistik. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR139_1.pdf

Published sources

• ‘Studentersamfundets Retshjælp’. Hvad vi vil, 19. 1892: 73-74.

• Bentzon, Viggo. Hvad nyt bringer Ægteskabsloven? København: G.E.C. Gads Forlag, 1920.

• Berg Nielsen, Birgitte. Hustruens Underdanighedspligt. Et Foredrag. Smaaskrifter udgivne af ”Dansk Kvindesamfund”. København: A. Krøyers Boghandel, 1893.

• Bindslev, August. Ægteskabslovgivning i Danmark. København: Den nye Tids Forlag, 1920.

• Blixen, Karen. ’Moderne ægteskab og andre betragtninger’. In Samlede essays, K. Blixen, København: Gyldendal 2013.

• Blixen, Karen. On Modern Marriage and Other Observations. By Isak Dinesen. New York: St. Martins Press, 1986.

• Brøgger, Suzanne. Fri os fra kærligheden. København: Rhodos, 1973.

• Brøgger Suzanne. Deliver us from love. Delacorte, 1976.

• ’Gift Kvindes Retstilling. Udkast til Lovforslag vedrørende gifte Kvinders Retsstilling’. Kvinden og samfundet, nr. 12, 1908: 143-49.

• Hein, Estrid. ’Et Brudstykke af Ægteskabsloven’. Kvinden og Samfundet, nr. 21, 1921: 183.

• Høgsbro, Svend. Kvinden og Ægteskabet efter gældende danske Ret. En kort oversigt. Smaaskrifter udgivne af Dansk Kvindesamfund. København: V. Pontoppidans Boghandel, 1892.

• Jensen Thit. Martyrium: Samfundsroman. København: Gyldendal, 1905.

• Jensen Thit. Ørkenvandring: Samfundsroman. København: Gyldendal, 1907.

• Lading, Aagot. Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar. Udgivet af Dansk Kvindesamfund, København: Nordisk Forlag, 1939.

• Müller, P.E. Om Adgang til Skilsmisse. En principiel Undersøgelse med særligt henblik paa en eventuel Kodifikation af dansk Skilsmisseret. København: G.E.C. Gads Forlag, 1911.

• Møller, Axel. ’Det nye Ægteskabslovforslag’. Ugeskrift for Retsvæsen. Afdeling B, (1922): 41-55.

• Nelleman, J. Ægteskabsskilsmisse ved kongelig Bevilling. En Retshistorisk Undersøgelse. København: H. Hagerups Forlag, 1882.

• Nielsen, Harald. Moderne Ægteskabsproblemer. København: Gyldendal, 1919.

• Nielsen, Harald. I lys af Ægteskabsloven. København: Aschehoug, 1920.

• Stampe Feddersen, Astrid. Formueforholdet mellem Ægtefæller – Særtryk af Kvindernes Blad. Kjøbenhavn: Centraltrykkeriet, 1899.

• Stampe Feddersen, Astrid. Kan Kvindesagen og Sædelighedssagen skilles ad? Kjøbenhavn: V. Pontoppian, 1888.

• Steincke, Karl Kristian Vilhelm. Fremtidens Forsørgelsesvæsen. Oversigt over og Kritik af den samlede Forsørgelseslovgivning samt Betænkning og motiverede Forslag til en systematik Nyordning. I-II. København: Schultz, 1920.

• Sveistrup,Poul. ’Anna B.Wicksell: Hustruens retslige Stilling’. Kvinden og Samfundet, nr.2, 1892: 20-23.

• Wicksell, Anna Bugge. Hustruens retslige stillig. En kritisk undersøgelse. Med et forord af Bjørnstjerne Bjørnson. København: Gyldendalske Boghandels Forlag, 1891.

Notes

1 Phillips, Divorce, Comparative History,10; See also Phillips, Putting Assunder, 612-34. Neither Stone, Road to, Cott, Public Vows, nor Lewis, The End of Marriage? mention Scandinavia in the 1920s. Cott writes ‘…every country of western Europe moved to allow divorce by mutual consent between 1969 and 1985‘, Cott, Public Vows, 282.

2 Melby, Inte et ord, 91-124.

3 The Danish Women’s Society (Dansk Kvindesamfund) was established in 1871, and since 1884 the association has published the journal Kvinden og Samfundet [Women and Society]. There have been other women’s organisations, but these have been very small. I have used Kvinfo’s database Journals 1885-1920, which includes the following journals: Hvad vi vil, Kvindestemmeretsbladet, Kvindevalgret, Kvinden og samfundet, Kristeligt kvindeblad, Dansk Kvindesamfunds protokoller. Hvad vi vil published one article on divorce. In fact, only Kvinden og samfundet wrote about divorce. http://kvinfo.dk/tidsskrifter. I sometimes use the Women’s Movement as a broader term that the Women’s Society. In the other Scandinavian countries women’s organizations had other names: Norsk Kvindesagsforening, Finsk Kvinnoförening and Fredrika-Bremer-Förbundet in Sweden.

4 Scandinavia includes Denmark, Norway, and Sweden only. The Nordic countries also include Finland and Iceland.

5 Bradley, Family law; Melby, Inte et ord.

6 Melby, The Nordic Model.

7 Melby, Inte et ord, 99-102; Nelleman, Ægteskabsskilsmisse, 62-77.

8 Stone, Road to, 16; Lewis, The End of Marriage?, 79.

9 Melby, Inte et ord, 118-19. The Danish Women Society (Dansk Kvindesamfund) is a an organization from 1871. I use the Women’s Movement as a broader term. There were other women’s organizations in that period and in the other Scandinavian countries women’s organizations had other names: Norsk Kvindesagsforening, Finsk Kvinnoförening and Fredrika-Bremer-Förbundet in Sweden.

10 Andersen and Rosenbeck, ’Ligestilling, ægteskab og religion’.

11 Melby, Inte et ord, 102-9.

12 Ibid., 92-95; Johansen, Separasjon og skilsmisse, 78-111; Bradley, Family law, 14; Nelleman, Ægteskabsskilsmisse, 38.

13 Müller, Om adgang, 1-10; Bentzon, Hvad nyt.

14 Melby, Inte et ord, 9-12.

15 Udkast til Lov om Ægteskabets Indgaaelse, 385-401, 402-11.

16 Beretning fra det 2. Nordiske Kvindesagsmøde.

17 Udkast til Lov om Ægteskabets Retsvirkninger.

18 The result in Sweden was a marriage and divorce reform in 1915 and a new Marriage Code in 1920; in Norway, a Law on Institution and Dissolution of Marriage of 1918 and the Law on the Property Relations of Spouses of 1927; and in Denmark, a Law on Institution and Dissolution of Marriage of 1922 and a Law on the Legal Effects of Marriage of 1925. Iceland and Finland chose to follow the Scandinavian marriage model in 1923 and 1929.

19 Lov om Ægteskabets Indgaaelse; Lov om Umyndighed; Lov om Ægteskabets Retsvirkninger.

20 Rosenbeck, ’Modernisation’

21 Andersen, Lighed for loven; Andersen and Rosenbeck, ’Ligestilling, ægteskab og religion’.

22 Stampe Feddersen, Kan kvindesagen.

23 Melby, Inte et ord, 245.

24 Berg Nielsen, Om Hustruens; Høgsbro, Kvinden og ægteskabet.

25 Berg Nielsen, Om Hustruens, 4, 33.

26 I have looked through the journals from the Danish Women’s Movement 1885-1920. See note 3.

27 ‘Studentersamfundets Retshjælp’. An article from the Legal Aid Association for Students relates that the majority of applications for separation came from women and that most of them applied for discontinuation of married life due to fear of physical abuse.

28 Jensen, Ørkenvandring; Jensen, Martyrium.

29 Jensen, Ørkenvandring, 287-305.

30 Melby, Inte et ord, 121.

31 Wicksell, Hustruens retslige stilling.

32 Ibid., 54.

33 Sveistrup, ’Anna B. Wicksell’.

34 Melby, Inte et ord, 248-50.

35 Rosenbeck, ’Modernisation’, 71-8.

36 Melby, Inte et ord, 248-250; Stampe Feddersen, Formueforholdet, 6.

37 ‘Gift Kvindes Retsstilling’; Lading, Dansk Kvindesamfund, 206-227.

38 Melby, Inte et Ord, 64, 251.

39 Udkast til Lov om Ægteskabets Indgaaelse, 398.

40 Ibid., 406.

41 Ibid., 401. The Commission suggested that the parent who was not granted custody ’was granted the right to visit the child or receive visits from it.’

42 Ibid., 406.

43 Beretning fra det 2. Nordiske Kvindesagsmøde, 69.

44 Ibid.,70-71.

45 Ibid.

46 Melby, Inte et ord, 62-3; Tamm, De nordiske juristmøder.

47 Hein, ’Et Brudstykke’; Melby, Inte et ord, 273.

48 Hein, ’Et Brudstykke’.

49 Melby, Inte et ord, 118.

50 Udkast til lov om Ægteskabets Retsvirkninger, 163, 225.

51 Melby, Inte et ord, 107.

52 Melby, Inte et ord, 108; Andersen and Ravn, ’From powerful’, 136. In Norway and Denmark, the mother was prioritised as the primary parent after divorce, and only in the 1960s did this understanding change towards shared parenthood.

53 Melby, Inte et ord, 112-13.

54 Udkast til Lov om Ægteskabets Indgaaelse, 373-411.

55 Andersen and Rosenbeck, ’Ligestilling, ægteskab og religion’, 25.

56 Betænkning, Roskilde; Beretning fra det i henhold; Betænkning over Udkast.

57 ‘Moses because of the hardness of your hearts suffered you to put away your wives: but from the beginning it was not so’, Matthew 19:8.

58 Betænkning, Roskilde, 2.

59 Andersen, Ægteskabsret II, 242-45, 247.

60 Ibid., 247.

61 Ibid., 248.

62 Betænkning, Roskilde, 2.

63 Beretning fra det i henhold, 5.

64 Betænkning over Udkast.

65 Ibid.

66 Andersen and Rosenbeck, ’Ligestilling, ægteskab og religion’, 26; Møller, ’Det nye Ægteskabslovforslag’.

67 Betænkning over Udkast.

68 Møller, ’Det nye ægteskabslovforslag’, 41.

69 Riising, ’Tamperrettens funktion og domspraksis’; Schultz,’Tamperretsprotokollerne’; Bonderup,’Skilsmisse i Århus’.

70 Jensen, Staten, kirken og stridbare ægtefolk; Jensen, ”Fra selvfølge til symbol”.

71 Melby, Inte et ord, 370.

72 Melby, Inte et ord, 109, 370.

73 Melby, Inte et ord, 258.

74 Nielsen, I lys af; Nielsen, Moderne ægteskabsproblemer.

75 Bindslev, Ægteskabslovgivning, 9,22.

76 Bentzon, Hvad nyt bringer; Müller, Om Adgang.

77 Bradley, Family Law, 1.

78 Melby, Inte et ord, 275-84.

79 Steincke, Fremtidens forsørgelsesvæsen, 292.

80 Kronborg and Leth Svendsen, ’Divorce’, 307; Bersbo, ’Självständig och beroende’; 73-8; Müller, Om Adgang, 35.

81 Bradley, Family law, 15-6, 18-9, 27-8, 251-2.

82 The Swiss Civil Code of 1907 allowed divorce for breakdown, Udkast til Lov om Ægteskabets Indgaaelse, 193; Bradley, Family law, 17; Müller, Om Adgang, 28, 41.

83 Bradley, Family law, 13-9; 238-42.

84 Søland, Becoming Modern, 10-3, 169-76.

85 Ibid., 140.

86 Ibid., 135-43.

87 Blixen, ‘Moderne ægteskaber’; Blixen: On Modern Marriage, 9. The essay, which was written in Africa in 1924, was published for the first time 1977. Translated for the first time in 1987.

88 Blixen, ’Moderne ægteskaber’, 44.

89 Blixen, ’Moderne ægteskaber’, 45.

90 Ibid.

91 Brøgger, Fri os; Brøgger, Deliver us. In the 1970s the old Women’s Society still existed, but a new feminist organization: The Redstockings (Rødstrømperne) entered the scene.

92 Brøgger, Fri os; Brøgger, Delier us, 164.

93 Brøgger, Fri os; Brøgger, Deliver us, 172.

94 Link: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/broegger-suzanne/print_zsubroegger00 . Link: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/broegger-suzanne/print_zsubroegger00 . (accessed, October 2016)

95 Phillips, Divorce, Comparative History,10; Phillips, Putting Assunder, 612-630, Cott, Public Vows, 282.

96 The Marriage and Divorce Reform of 1973 in Sweden. See Bradley, Family law, 64.

97 Ibid., 29-34, 250, 257; Melby, Inte et ord, 369-374.

98 Melby, Inte et ord,104.

99 Bradley; Family Law, 64.

100 Ægteskabsloven, http://www.themis.dk/searchinclude/lovsamling/Aegteskabsloven.html. (accessed, November 17, 2015).

101 Vielse og skilsmisser, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR139_1.pdf. (accessed, November, 2015).

102 Udkast til Lov om Ægteskabets Indgaaelse, 197.

103 Melby, The Nordic Model, 658.; Jensen, Staten, kirken

Additional information

Notes on contributors

Bente Rosenbeck

Bente Rosenbeck is a historian, professor, and dr.phil. in Gender Studies at the Department of Nordic Studies and Linguistics, University of Copenhagen. Rosenbeck specializes in gender history, the history of sexuality, the history of the family, and theories of science from a gender perspective. Rosenbeck’s publications include Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1960 (1987/1990); as co-author, Inte ett ord om kärlek. Äktenskap och politik i Norden ca 1850-1930 (2006); and as co-editor, Det politiska äktenskapet (2010) and Har videnskaben køn? (2014). Address: Department of Nordic Studies and Linguistic, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark. [email: [email protected]]