Abstract
This article addresses the current focus within urban cultural policy on using art as a tool in urban development. Based on theories of participation, democracy, and public art, the article sets out to investigate critically the concept of placemaking. The discussion is based on an analysis of the public art project Placemaking, which took place during 2015 in eight municipalities around Copenhagen in Denmark. I argue that, when used as a tool in urban development, participatory public art engenders contradictory encounters. These encounters challenge the cultural political effort to democratize art and culture.
Notes
1 Culture Metropolis Oresund. 2014a. Placemaking – tryghed, faellesskab og ejerskab i byrummet [Placemaking – safetyness, community and ownership in the urban space]. Project description. Det aktive byrum. Projektskitse. Placemaking.
2 Råderum. Placemaking. Tryghed, faellesskab og ejerskab i byrummet. Project description; 2014.
3 Culture Metropolis Oresund. 2014b. Det aktive byrum. Projektskitse. Placemaking. From the Danish: “at styrke den kulturelle sammenhaengskraft i regionen og markere sig staerkt som kulturmetropol i den internationale konkurrence. En metropol, hvor kulturen spiller en afgørende rolle som social, innovativ og økonomisk vaerdiskaber.”
4 The focus areas were: “Festivals and Events,” “Institutions Crosswise,” “Youngsters and Culture,” “Children and Culture,” “Culture and Leisure in Public Space,” and “Creative Growth.”
5 Culture Metropolis Oresund. 2014a (see Note 1). From the Danish: “Grundtanken er at skabe levende og attraktive byrum for alle, der tager udgangspunkt i både de udvalgte steders fysiske rum som i stedernes immaterielle, sociale og fortaellende rum. Ønsket er, med kunsten som redskab, at skabe en udviklingsproces både sammen med og for borgeren.”
6 The eight municipalities were: Farum, Frederiksvaerk, Greve, Gribskov, Elsinore, Hillerød, Køge, and Roskilde.
7 From the Danish: “Placemaking er et projekt der udnytter og understøtter kunstens evne til at takle rumlige og sociale udfordringer ved at lade den indgå som bindeled mellem byudvikling og borgerinddragelse. Projektet har karakter af eksperiment. Det er en metodisk afsøgning og afprøvning af kunstens mulighed for at virke som katalysator for kollektiv skaberkraft og som vaerktøj til forandring på gadeplan.”
8 The artists were Karoline H. Larsen, Helle Hove, and Christian Elovara Dinesen. The artist group was Buro Detours.
9 From the Danish: “Det drejer sig for det første om den måde, hvorpå den var med til at udfolde stedernes skjulte fortaellinger og fysiske egenskaber. Dernaest dens funktion som netvaerksskaber, og for det tredje dens evne til at udjaevne de fysiske graenser mellem stederne og de psykiske og sociale barrierer deltagerne imellem.”
10 From the Danish: “Når man bevaeger sig ud i byrummet accentueres muligheden for at indgå i andre samfundsmaessige tilstande, hvor kunsten kan skabe nye betydninger, nye betydninger, nye faellesskaber eller indsaette andre logikker end den dominerende. Her er det mødet og samtalen mellem ikke-ligesindede, der er interessant – og det møde må nødvendigvis involvere konflikter.”
11 Survey Furesø 2015, Survey Elsinore 2015, and Survey Hillerød 2015 were conducted by the author.
12 From the Danish: “Stedet har et stort potentiale til at blive et interessant og karakterfyldt sted, og vi tror på, at vi, ved at bringe kunsten i spil, kan gøre det til en oplevelse at passere tunnelen og måske ligefrem gøre ophold ved den.”
13 From the Danish: “Som ung har man tit lyst til at gemme sig lidt vaek og ikke blive set af de voksne. Samtidig er placeringen et centralt skaeringspunkt, der adskiller området i to. Vaerket kan vaere med til at danne bro mellem de to beboergrupper.”