Kierkegaard and indirect communication

References

• Diem , Hermann . 1950 . Die Existenzdialektik von Sören Kierkegaard Zollikon-Zürich
   Google Scholar
• Fahrenbach , Helmut . 1968 . Kierkegaards existenzdialektische Ethik , : 5 Frankfurt
   Google Scholar
• Holl , Jan . 1972 . Kierkegaards Konzeption des Selbst , : 1 Meisenheim am Glan
   Google Scholar
• Malantschuk , Gregor . 1968 . Dialektik og eksistens hos Søren Kierkegaard , : 7 København
   Google Scholar
• Danish: ‘Tilegnelsens problem’.
   Google Scholar
• Jaspers , Karl . 1971 . Psychologie der Weltanschauungen , : 378 6th edition ‘Indirekte Mitteilung heißt, daß bei stärkstem Klarheitsdrange und allem Suchen nach Formen und Formeln kein Ausdruck zureichend ist und der Mensch sich dessen bewußt wird,…’
   Google Scholar
• ‘eine Mitteilung des Bewußtseins überhaupt’.
   Google Scholar
• Karl Jaspers Von der Wahrheit 1947 648 649 München Karl Jaspers Von der Wahrheit 1947 761 München
   Google Scholar
• Jaspers , Karl . 1947 . Von der Wahrheit , : 760 München
   Google Scholar
• Lars Bejerholm Meddelelsens dialektik 1962 31 Stockholm Lars Bejerholm Meddelelsens dialektik 1962 68 69 Stockholm Lars Bejerholm Meddelelsens dialektik 1962 71 Stockholm Lars Bejerholm Meddelelsens dialektik 1962 87 Stockholm Lars Bejerholm Meddelelsens dialektik 1962 91 92 Stockholm Lars Bejerholm Meddelelsens dialektik 1962 101 102 Stockholm
   Google Scholar
• Bejerholm , Lars . 1962 . Meddelelsens dialektik , : 69 Stockholm …: är språkets uttrycksmöjligheter starkt begränsade, måste kommunikationen ske på annat sātt ān via det direkt språkliga uttrycket. … I stället diskuterer SK möjligheten av att via språket ge ofullständiga antydningar om sådant tankeinnhall och sådana forhållanden, som ej fullt uttömmande kan uttryckas i en språklig beskrivning.
   Google Scholar
• Bejerholm , Lars . 1962 . Meddelelsens dialektik , : 91 – 92 . Stockholm Religiöst innehåll kan överhuvud ej uttryckas i patagliga fenomen, i konstwerk eller ord.
   Google Scholar
• Hannay , Alastair . 1982 . Kierkegaard , : 146 – 156 . London/Boston/Melbourne and Henley
   Google Scholar
• Ludwig Wittgenstein Tractalus logico-philosophicus 1922 6.421 London Ludwig Wittgenstein Tractalus logico-philosophicus 1922 7 London
   Google Scholar
• Morris , Charles . 1971 . Writings on the General Theory of Signs , : 35 The Hague/Paris
   Google Scholar
• See my article, ‘An Analytical Interpretation of Kierkegaard as Moral Philosopher’, to be published in Kierkegaard Conferences, Vol. II, Kierkegaard at Sunderland: International Conference on Søren Kierkegaard held at Sunderland Polytechnic, England 7–9 July 1986, C.A. Reitzel, Copenhagen.
   Google Scholar
• Cortese , A. and Thulstrup , N. , eds. 1982 . “ Gibt es Dinge, die sich nicht mitteilen lassen? Kierkegaard und die Nicht-Mitteilbarkeits-These ” . In Liber Academiœ Kierkegaardiensis 79 As Anton Hügli correctly states it in a splendid essay Tom. II–IV København/Milano
   Google Scholar
• Morris , Charles . 1971 . Writings on the General Theory of Signs , : 43 The Hague/Paris
   Google Scholar
• Bohlin , Torsten . 1918 . Søren Kierkegaards etiska åskadning med särskild hänsyn til begreppet ‘den enskilde’ , : 72ff Stockholm
   Google Scholar
• Henriksen , Aage . 1951 . Methods and Results of Kierkegaard Studies in Scandinavia , : 9 København
   Google Scholar
• Hirsch , Emanuel . 1933 . Kierkegaard Studien , vol. 2 : 133 ff (= 735 ff).
   Google Scholar
• Lindström , Valter . 1943 . Stadiernas teleologi , : 179 f Lund/Kobenhavn
   Google Scholar
• Swedish: ‘honnörsterm’.
   Google Scholar
• Bejerholm , Lars . 1962 . Meddelelsens dialektik , : 208 – 209 . Stockholm
   Google Scholar
• Kierkegaard , Søren . 1901–1906 . Samlede Vœrker , vol. 7 : 55 – 62 . København In what follows I use the abbreviation ‘SV.’ for this edition of Kierkegaard's collected works.
   Google Scholar
• Thulstrup , Niels , ed. 1968–1970 . Søren Kierkegaards Papirer Vol. VIII-2 , 141 – 190 . B 79–89 In what follows I use the abbreviation ‘Pap.’ for this edition of Kierkegaard's Journals.
   Google Scholar
• Søren Kierkegaard, SV., Vol. 12, pp. 115–134.
   Google Scholar
• Kierkegaard , Søren . 1972 . Training in Christianity , : 132 – 133 . 3rd edition Danish original in: SV., Vol. 12, p. 124: “Den indirecte Meddelelse kan være en Meddelelsens Kunst i at fordoble Meddelelsen. Kunsten bestaar saa netop i, at gjøre sig selv, Meddeleren, til Ingen, reent objectiv, og saa uafbrudt at sætte qvalitative Modsætninger i Eenhed. Dette er hvad nogle Pseudonymer pleie at kalde Meddelelsens Dobbelt-Reflexion. Det er f.Ex. indirecte Meddelelse: at sætte Spøg og Alvor saaledes sammen, at Sammensætningen er en dialektisk Knude-og saa selv at være Ingen. Vil Nogen have med den Art Meddelelse at, gjøre, maa han selv ved sig selv løse Knuden. Eller, at bringe Forsvar og Angreb i Eenhed saaledes, at Ingen ligefrem kan sige, om man angriber eller forsvarer, saa den ivrigste Tilhænger af Sagen og den arrigste Fjende, begge kan synes at se en Allieret i En—og saa selv at være Ingen, en Fraværende, et objectivt Noget, intet personligt Menneske.'
   Google Scholar
• Austin , John Langshaw . 1982 . How to Do Things with Words , : 94 – 108 . 7th edition
   Google Scholar
• Austin , John Langshaw . 1982 . How to Do Things with Words , : 94 – 108 . 7th edition
   Google Scholar
• Kierkegaard , Søren . 1972 . Training in Christianity , : 140 translated by W. Lowrie Princeton SV., Vol. 12, p. 130: ‘…den ligefremme Meddelelse… beder og besværger ham, den lægger ham Sagens Vigtighed ret paa Hjerte, formaner, truer o.s.v.’.
   Google Scholar
• Dummett , Michael . 1973 . Frege: Philosophy of Language London
   Google Scholar
• Søren Kierkegaard, Pap. VIII-2, B 83, p. 158; B 89, p. 188.
   Google Scholar
• Søren Kierkegaard, Pap. VIII-2, B 81, p. 149.
   Google Scholar
• Pojman , Louis P. 1984 . The Logic of Subjectivity , : 68 Alabama It is not quite clear what Kierkegaard means by saying that we ‘know’ the content of ethical rules. Louis Pojman interprets this knowledge as an epistemic state, in which we, by means of passionate subjectivity, have an intuition of the existence of God and of the content of ethical rules.
   Google Scholar
• Pojman , Louis P. 1984 . The Logic of Subjectivity , : 80 Alabama It is not quite clear what Kierkegaard means by saying that we ‘know’ the content of ethical rules. Louis Pojman interprets this knowledge as an epistemic state, in which we, by means of passionate subjectivity, have an intuition of the existence of God and of the content of ethical rules.
   Google Scholar
• Pojman , Louis P. 1984 . The Logic of Subjectivity , : 102 Alabama It is not quite clear what Kierkegaard means by saying that we ‘know’ the content of ethical rules. Louis Pojman interprets this knowledge as an epistemic state, in which we, by means of passionate subjectivity, have an intuition of the existence of God and of the content of ethical rules.
   Google Scholar
• Pojman , Louis P. 1984 . The Logic of Subjectivity , : 115 Alabama It is not quite clear what Kierkegaard means by saying that we ‘know’ the content of ethical rules. Louis Pojman interprets this knowledge as an epistemic state, in which we, by means of passionate subjectivity, have an intuition of the existence of God and of the content of ethical rules.
   Google Scholar
• Pojman , Louis P. 1984 . The Logic of Subjectivity , : 132 Alabama It is not quite clear what Kierkegaard means by saying that we ‘know’ the content of ethical rules. Louis Pojman interprets this knowledge as an epistemic state, in which we, by means of passionate subjectivity, have an intuition of the existence of God and of the content of ethical rules.
   Google Scholar
• Against this interpretation I suggest that we read ‘know’ as understand. That is, every man has an understanding of ethical and religious language, but man may still be in doubt, as to whether the assertions of this language are true or not. Man will never get to know this in the strict sense of ‘knowing’. Instead man must either believe and obey what he understands to be his duty—or abandon accepting what he understands. But whether or not Louis Pojman's or my interpretation is correct, a semantic level of ethical speech is given.
   Google Scholar
• Søren Kierkegaard, Pap. VIII-2, B 82, pp. 156–157.
   Google Scholar
• compare pp. 159 and 167.
   Google Scholar
• Compare note 28.
   Google Scholar
• Søren Kierkegaard, SV., vol. 7, pp. 58–59: ‘Meddelelsens Form er noget Andet end Meddelelsens Udtryk. Naar Tanken har faaet sit rette Udtryk i Ordet, hvilket naaes ved den første Reflexion, saa kommer den anden Reflexion, der betræffer Meddelelsens eget Forhold til Meddeleren og gjengiver den existerende Meddelers eget Forhold til Ideen.’
   Google Scholar
• Compare note 38.
   Google Scholar
• Søren Kierkegaard, SV., vol. 7, p. 60: ‘…, og dens første Form er netop det Underfundige, at Subjectiviteterne maa holdes gudeligt ud fra hinanden, og ikke løbe skjørnende sammen i Objectivitet.’
   Google Scholar
• Søren Kierkegaard, Pap., vol. IX, A 234, p. 131.
   Google Scholar
• Compare note 28.
   Google Scholar
• 1971 . Kierkegaard: A Kind of Poet I therefore disagree with, e.g., Louis Mackey's interpretation in his Philadelphia
   Google Scholar
• Kierkegaard , Søren . 1972 . Training in Christianity , : 133 – 134 . 3rd edition Danish original in: SV., Vol. 12, p. 125: ‘Men den indirecte Meddelelse kan ogsaa fremkomme paa en anden Maade, ved Forholdet mellem Meddelelsen og Meddeleren; her er altsaa Meddeleren med, medens han i første Tilfælde var udeladt, dog vel at mærke ved en negativ Reflection. … Naar en siger ligefrem: jeg er Gud, Faderen og jeg ere Eet, saa er det ligefrem Meddelelse. Men naar nu Den, der siger det, Meddeleren, er det enkelte Menneske, et enkelt Menneske ganske som andre, saa er denne Meddelelse ikke just ganske ligefrem; thi det er ikke just ganske ligefrem, at et enkelt Menneske skulde være Gud—medens det han siger er ganske ligefremt. Meddelelsen indeholder ved Meddeleren en Modsigelse, den bliver indirecte Meddelelse, den sætter dig et Valg: om du vil troe ham eller ikke.’
   Google Scholar